En filosofisk redegørelse for begreberne statsborgerskab, landegrænser og flygtninge, samt et forsvar for migration som en grundlæggende menneskerettighed. En debatskabende flygtningefilosofi til den politisk og samfundsinteresserede læser.
Den vestlige verden står med presset fra masseimmigration på deres kyster og landegrænser. Kulturelt, socialt og socio-økonomisk ses det som en trussel mod den nationale suverænitet. Politisk mobiliseres stadig stærkere kræfter, som i presset bliver endnu mere nationalistiske og voldsomme i argumentation og lovgivning. Donatella Di Cesare, professor i teoretisk filosofi, udfordrer her idéen om staten som en nationalitetsbevarende institution og ser statsborgerskab som et ekskluderende forehavende, der går imod medmenneskelige værdier. Hun ser tværtimod migration som en grundlæggende menneskerettighed. Cesare analyserer tre historiske byer: Athen, Rom og Jerusalem som udgangspunkt for en teori om migranter som "herboende fremmede" og plæderer for at statsborgerskab må baseres på et princip om samliv.
En historisk velfunderet analyse, der lægger sig parallelt med tænkere som Benjamin Boudou, Jürgen Habermas og Michel Foucault i nogle af de overvejelser, der fremlægges, men i en tone og med et interessant teoretisk fundament, der er Cesares helt egen.
Agambens filosofi om menneskerettigheder, se fx Homo sacerNed på jorden, og Latours argumenter imod nationalstaterne i Ned på jorden kan også være af interesseAgambens filosofi om menneskerettigheder, se fx Homo sacer, og Latours argumenter imod nationalstaterne i kan også være af interesse.