Herman passer og plejer sin have. Han passer den så godt, at der ikke er andre, der må komme ind i haven. For børn fra ca 4-7 år og deres voksne.
Herman nyder at pusle i sin have. Han passer og plejer både træer og buske efter alle kunstens regler. Han passer så godt på sin have, at han sætter et højt hegn op omkring haven, så der ikke er nogen, der kan komme ind og forstyrre ham. Da det banker på lågen, afviser han at hjælpe dem på den anden side. Pludselig en nat rumler det dybt under jorden, og da Herman vågner, svæver hans have rundt ude i rummet, og han er helt alene.
En rigtig fin bog om et vigtigt emne. Mange børn vil nok bare opfatte historien om Hermans have, der pludselig flyver rundt ude i rummet, som en fantasifuld historie. Men som forfatterens andre bøger, behandler denne et vigtigt emne; nemlig at turde lukke det ind, som vi ikke kender, og se forskelligheden som en styrke.
Bogen minder i stil om nogle af forfatterens tidligere bøger fx Lillebitte LilliVilde naboer, hvor Lilli føler sig overset af sin mor, og skrumper til mor slet ikke kan se hende mere. I Ulrika Kesteres Vilde naboer behandles frygten for det fremmede også på en fin, men lidt mere humoristisk mådeBogen minder i stil om nogle af forfatterens tidligere bøger fx Lillebitte Lilli, hvor Lilli føler sig overset af sin mor, og skrumper til mor slet ikke kan se hende mere. I Ulrika Kesteres behandles frygten for det fremmede også på en fin, men lidt mere humoristisk måde.