Roman om kærlighed og ægteskab mellem fortælleren, en lidt veg og romantisk journalist i Frederikshavn og en køn og kæk karrierepige indenfor Lottekorpset, folkeskolen og Venstre frabesættelsestiden og fremefter. Det lyder måske ikke vildt spændende, men i kraft af sine glimrende person- og miljøskildringer, sine utallige tidsrigtige detaljer og sin ægthed og varme, er detblevet en meget væsentlig roman. Den skildrer forholdet mellem landmænd og provinsboere dér nordenfjords, og den gør det så indsigtsfuldt, at det også er en stor oplevelse at læse for enkøbenhavner. Det er ikke en roman med action, men en sindig beretning, der skaber rum, landskaber, stemninger og mennesker for læseren, der holder af velskrevne realistiske romaner lige ud af voresnære fortid. Men lige pludselig er læseren på Herrens mark, fortællingen slutter brat! Man må trøste sig med, at Aalbæk Jensen skriver på fortsættelsen, for den må man have! Jeg synes, at det erhans bedste roman siden Perleportena1964, og den er nok så almen. Det er en af de bøger, der både er til at læse for næsten enhver og som har store litterære værdier i kraft af sit gennemarbejdedesprog og sin store viden om mennesker og miljøer. Kort sagt, en moderne folkelig roman med hverdag, elskov, politik og romantik.