Bøger / faglitteratur til børn

Heste


Beskrivelse


Billedbog med fotos af heste i forskellige situationer. Vi møder islændere, shetlandsponyer, jyske heste, belgiere, en miniaturehest og cirkusheste. Der er fart over feltet på ridebanen og til ridderturneringen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. aug. 2010

af

af

Lars Larsen

d. 20. aug. 2010

Billedfagbog til samtale og billedlæning i den pegebogslignende serie Se her-. Målgruppen er hesteinteresserede børn fra 3 år.

Efter en række bøger om biler og maskiner er serien gået over til at handle om dyr. Som i de øvrige bøger i serien står Jonas Svenstrup Hansen for både tekst og fotos, og bogen svarer i udstyr og layout også til disse. Efter en introduktion til bogens emne følger 22 sider med billeder af heste i forskellige situationer og sammenhænge. Vi møder Marie Louise og hendes hest Lucas og Kasper i galop på ryggen af sin islænder Nina, og der er shetlandsponyer og jyske heste, belgiere og en miniaturehest. Der er fart over feltet på ridebanen og til ridderturneringen, hvor både hest og rytter er iført rustning. 4 sider handler om ringridning og 2 om cirkusheste. Teksten begrænser sig til 1-2 korte linjer under hvert billede, men formår alligevel at give lidt stof til samtalen om billedet.

Svarer i layout og udstyr til seriens øvrige. Senest Ved åen (2010/36). Kan supplere den mere teksttunge Rosa er ridelærer (2009/47) som har samme målgruppe.

En billedbog uden megen tekst til billedlæsning og samtale for de 3-6 årige.