Norsk litteratur har et særligt greb i danske læsere. Med oversættelsen af første bind i Ola Bauers delvist selvbiografiske tetralogi kan vi føje endnu et navn til listen af gode og fascinerende forfattere, som vil blive en del af repertoiret for læserne af genuine nordiske romaner.
Vi er i Norge i efterkrigsåret 1951, hvor Tom er 10-11 år. Han vokser op hos sin mor Lister, der er en selvcentreret, frigjort og manipulerende maler. Omkring hende er to bejlere: Robert, en klaverspillende storcharmør, der lever højt på sit ry som krigsflyver, og Munken, der flygter ud i isolation, alkohol og desperat skriveri efter at have overlevet tyske koncentrationslejre. Toms far blev som stikker likvideret under krigen af Munkens modstandsgruppe. Ind i dette menageri træder Helga, en ung, frodig islandsk hushjælp, og alle mændene bliver betaget af hende, inklusive den meget unge Tom, som i den grad bliver vakt. Omkring disse personer udspiller sig et kaotisk og tabubelagt femkantsdrama af begær, forelskelse og jalousi beskrevet i et intenst og billedskabende sprog.
Af Ola Bauer (1943-1999) er hidtil kun oversat en enkelt titel til dansk og nu altså også hovedværket Hestehovedtågen. Bauer er kult i Norge og bliver nævnt som et miks af Johan Borgen og Aksel Sandemose på den ene side og Charles Bukowski og Jack Kerouac på den anden.
Posthumt udgivet har vi her fået endnu en original og kompromisløs norsk forfatterstemme på linje med fx Per Petterson og Karl Ove Knausgård.