Bøger / skønlitteratur / digte

Hic sunt dracones


Beskrivelse


Digte. Tekster i et væld af former, i frit fald med fuld fantasi og volumen skruet helt op. Digte, rim, prosa, autofiktioner, optegnelser, tegninger og monologer vender vrangen ud af alle konventioner.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. dec. 2017

af

af

Peter Holm Rasmussen

d. 5. dec. 2017

Tekster i et væld af former - i frit fald med fuld fantasi og volumen skruet helt op. Digte, rim, prosa, autofiktioner og optegnelser vender vrangen ud af alle konventioner. Til læsere af mere komplekse og eksperimenterende former for poesi.

Vagn E. Olsson er kendt som komponist fra fx punkbandet No Knox og under det William S. Burroughs-inspirerede navn El Hombre Invisible. Som forfatter debuterede han i 1990 med digtsamlingen Poemer. Bogen her indeholder modernistiske tekster i forskellige digteriske former, genrer og typografiske opsætninger. Der er sort-hvide grafiske diagrammer og billeder i bogen, baseret på typer og fonte.

Bogen er overvældende i form og indhold. En polyfoni der vækker én og fascinerer ved sin blotte ihærdighed. Det kræver sit at følge med, men det er det værd. Sproget brydes ofte op i tilfældige bogstavkombinationer og der optræder pludselige grafiske stil- og genreskift i de enkelte digte, der kan vælges at læses enkeltvist eller som én lang stream of consciousness-tekst. Det er digte, der føles som et vildt forgrenet studie i rastløshed, der måske ikke så meget skal forstås, som opleves. En god oplevelse var det.

Der findes meget lidt, der minder om Olssons heftige stil. Viggo Madsens Henholdende tilforsigtDesserten står på kølMondo culo, Kabells Desserten står på køl og Olssons egen Mondo culo kommer tæt påDer findes meget lidt, der minder om Olssons heftige stil. Viggo Madsens Henholdende tilforsigt, Kabells og Olssons egen Mondo culo kommer tæt påDer findes meget lidt, der minder om Olssons heftige stil. Viggo Madsens Henholdende tilforsigt, Kabells Desserten står på køl og Olssons egen kommer tæt på.



Informationer og udgaver