Hildegard

Den megen omtale der var i 1998 - i forbindelse med 900-året for Hildegard von Bingens fødsel - vakte forfatteren og musikeksperten Mogens Wenzel Andreasens interesse for den begavede nonne og klosterstifter. Romanen er lagt i munden på en munk, der angiveligt i mere end 40 år var en slags lærer og personlig sekretær for Hildegard. Efter hendes død finder klosterets nye præst et manuskript, der viser sig at indeholde Volmars beretning om hans lange liv sammen med Hildegard. Hengivent tegner han et pletfrit billede af hende som den fuldkomne helgen. Det er en historie der holder sig til hvad der i forvejen er kendt om hendes liv, og det mest overraskende er, at beretningen fortsætter ud over Volmars død. Der er ikke lagt speciel vægt på H's virke som komponist, tværtimod har det har været musikmanden Andreasens mål at tegne et fuldstændigt og korrekt portræt af sin hovedperson, men netop det korrekte og alle detaljerne gør læsningen til en anstrengt, lidt farveløs oplevelse. Selvom størstedelen af romanen er fortalt i første person, forbliver den et upersonligt skønmaleri: mere officiel helgenbeskrivelse end roman.

Læs hele vurderingen