Bøger / faglitteratur / biografier

Hilmar Baunsgaard : statsminister med tv-tække


Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. dec. 2005

af

af

Henrik H. Pedersen

d. 8. dec. 2005

Bogen er den første biografi om den hidtil eneste radikale statsminister siden 2. verdenskrig. Forfatteren Henning Nielsen har tidligere skrevet en mindre pamflet Hilmar Baunsgaard og Middelfartkredsen, 2001 og i øvrigt også en biografi om Karl Skytte i 1996. Der er ikke noget sensationelt eller søgt noget særligt opsigstsvækkende med biografien, men den er en ganske sober og veldokumenteret sag, hvilket bl.a. kan aflæses i henvisningerne til det omfattende kildemateriale. Bogen handler derfor ikke kun om Baunsgaards person, men i høj grad også om dansk politik og historie generelt i brydningsårene, hvor land blev til by, kvinder kom på arbejdsmarkedet, og ungdomsoprøret var på sit højeste. Som undertitlen siger, og med disse medietider in mente, fokuseres der også på Hilmars evner, som en af de første politikere, der målrettet udnyttede tv-mediets muligheder. Forfatteren går kronologisk frem, skildrer barndommen i Slagelse på ganske få sider, hvorefter det handler om politik, de første skridt mod "toppen" og årene i tinget fra 1957 til 1977. Herunder de tre år som minister fra 1961-1964 og statsministerperioden fra 1968 til 1971. En alvorlig og velskrevet politiker-biografi til de meget politisk interesserede læsere og måske især velegnet til det ældre publikum. Bogen indeholder generelt masser af relevant politisk historie fra efterkrigstiden til brug for studerende.


Berlingske tidende

d. 12. jan. 2006

af

af

Karsten Svensson

d. 12. jan. 2006


Politiken

d. 26. nov. 2005

af

af

Hanne Fall Nielsen

d. 26. nov. 2005