Himlen falder

"Inspireret af Tøndersagen" står der direkte under titlen, Himlen falder, på filmens cover. Så er man lige som advaret, og filmens målgruppe er da også i første omgang et modent publikum, der er interesseret i ny dansk dramatik, som filmisk fortolker aktuelle begivenheder. Men samtidig er filmen hårdtpumpet og effektjagende og søger således også kontakt med et actionvant, mestendels ungdommeligt segment. Men det er en svær balanceakt at placere sig mellem to stole i så forskellig højde og drøjde.

Sara modtager besked om, at hendes biologiske mor, som hun ikke har set i mange år, er død. Sara tager til begravelsen og opdager, at hverken hendes far eller storebror genkender hende. Sara blev som lille tvangsfjernet fra sin familie, og da hun opdager, at hun har to mindre søskende, som faderen har et lidt for godt øje til, bestemmer hun sig for at handle.

Med sin rastløse, dogmeagtige stil og pludselige voldseksplosioner minder Himlen falder, 2009 på mange måder stilistisk om nyere danske low budget-film som for eksempel Refns Pusher-trilogi, og den har unægtelig tema til fælles med Vinterbergs Festen.

Oplysningen om inspirationen fra Tønder-sagen demonterer filmens spænding, for tilskueren er fra start sporet ind på seksuel udnyttelse af egne døtre og kan således miste hovedhandlingen om en ung kvindes desperate forsøg på at finde trøst og nærvær hos sin savnede storebror. Han er nynazist og introducerer således endnu et overfladisk behandlet tema i en noget mislykket film.

Læs hele vurderingen