Denne, den første digtsamling fra Ib Michaels hånd, kan fra min side kun afstedkomme roser, næsten. Ind imellem sker det, at forfatteren skriver en linie for meget, for afrundende, ind imellemslår forfatterens og mytens dejlighed over i Greenpeace-banalitet, men hovedsagelig er det en lykkelig bog, fordi den lyriske form giver Ib Michael lejlighed til at stramme sin form an. Denoplevede baggrund, rejsen til Tibet sidste sommer, spores autentisk i digtene, som på basis af viden og åbenhed mindsker risikoen for eksotismer, bringer os ind i Tibets landskaber ogmiddelalderlige kultur. Digtene fungerer dels som sprogligt mættede og tematisk spændstige tekster, dels som formidlere af eventyr, rejsemomenter og legender. Tilegnelsesmæssigt ikke vanskeligereend forfatterens prosabøger. Og når dertil kommer et grafisk udstyr af Peter Severin, der nærmer sig det kongeniale, kan man kun anbefale køb af denne bog til de afdelinger, hvor man har kunnetbruge Ib Michaels romaner, blotnaturligvis i eksemplartal afstemt efter genren.