Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Himmeldanser


Beskrivelse


Den unge ravn Tok fordrives fra flokken, så han vil gøre noget særligt for at blive accepteret igen. Han rejser ud i det ukendte, hvor han bl.a. møder de farlige toben, lærer at kende ven fra fjende og møder ulvene.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Per Drustrup Larsen

2007

Bogen er for børn og unge, men kan læses bredt - også af voksne. Alle vil kunne høre, læse og snakke sammen om denne bog, der er en klassisk fabel/allegori i moderne tilsnit. Velegnet til højtlæsning fra 8 år. En nem bog at formidle og anvende også ud over primære målgruppe.

Forfatteren har tidligere skrevet historiske romaner som Prinsessen i tårnet. Her er hun gået i luften med en dyrefabel fra nutiden, hvor ravne er hovedpersonerne sammen med krager og især ulve. I ravnenes område har ulvene, som ravnene kalder de grå grever, været forsvundet i mange år. Da den unge ravn Tok uretfærdigt fordrives fra flokken, vil han gøre noget unikt og blive tilgivet ved at få ulvene til at komme tilbage, og det kommer der en rigtig spændende, velskrevet og fascinerende historie ud af. Han rejser ud i det ukendte, hvor han bl.a. møder mange farer og lærer at kende ven fra fjende, inden missionen lykkes, og alle er blevet meget klogere. Sproget er flydende, konstruktionen er overbevisende, og historien meget vedkommende.

Bl.a. bøger som Kaskelotternes sang, Kaninbjerget og Jonathan Livingston Havmåge dukkede helt logisk op i mit hoved under læsning. De har samme brede målgruppe, tilsvarende centrale, overordnede problemstillinger og er fortalt lige så levende og nærværende.

En aktionfyldt, fascinerende god bog om at gøre det rigtige i et fællesskab, om at tro på sig selv og kæmpe for sin ret, om forholdet mellem mennesker og dyr og om vigtigheden af at bevare naturens mangfoldighed.



Informationer og udgaver