"Pladen er proppet med stærke melodier, og der er noget nødvendigt over bandets levering af sangene ... Allan Vegenfeldt har sunget på modersmålet siden udgivelsen af det forrige album 'Den bedste dag' (2014), men skiftet fra engelsk til dansk betyder ikke det store ... der er ikke meget Bob Dylan over det tekstlige niveau i The Sandmen, og bandet løber nok aldrig med Nobelprisen i litteratur ... Det har aldrig været ordene, der har drevet The Sandmen til noget stort, og det er det heller ikke denne gang ... Men den stemme, som ordene bliver leveret med, hører fortsat til blandt de allerstærkeste herhjemme. Allan Vegenfeldt synger med dyb, plaget og myndig røst hele vejen igennem - hvert et ord krænger han ud med intens desperation i stemmen".