Hindebæger

Digte, der følger et sygdomsforløb set fra et psykiatrisk hospital på Amager, hvor modvægten til de sterile gange, skillevæggene, de andre patienter og de daglige udfordringer udgøres af naturen udenfor og skarpe afkodninger af en verden i opløsning. Til læsere af ny dansk lyrik.

Digte, der beskriver en virkelighed i fragmenter, og som digteren forsøger at skrive en mening ind i. Mens hun fra det psykiatriske hospital, hvor hun er indlagt, sanser sit livs opløsning, forsøger hun insisterende at give sprog og stabilitet til sin omverden. Samtidigt handler digtene om at betragte naturen, om vennerne og familiens omsorg og om et sygdomsforløb, hvor man er prisgivet psykiatriens metoder og gisninger. Det er forfatterens debut.

Jeg blev langsomt og sikkert suget ind i digtenes utroligt smukke billedsprog, fyldt med nerve, intensitet, uro og en enormt sikker sproglig sans for det antydende, det sensitive og sårbare. Digtene viser, hvordan sproget næsten ikke kan bære verden, og det er virkelig fint beskrevet, at både sproget og kroppens sansninger både kan være faretruende, men samtidigt kan afkode stor skønhed. En meget sikker debut.

Beslægtede er Cecilie Linds ScarykostStrunkNervernes adresseJeg ville levePorcelænsdreng og Strunk, der sammen med Nervernes adresse af Lea Marie Løppenthin udfolder den samme sensibilitet. Jeg ville leve og Porcelænsdreng er også digte, der tager afsæt i psykisk sygdomBeslægtede er Cecilie Linds Scarykost og , der sammen med Nervernes adresse af Lea Marie Løppenthin udfolder den samme sensibilitet. Jeg ville leve og Porcelænsdreng er også digte, der tager afsæt i psykisk sygdomBeslægtede er Cecilie Linds Scarykost og Strunk, der sammen med af Lea Marie Løppenthin udfolder den samme sensibilitet. Jeg ville leve og Porcelænsdreng er også digte, der tager afsæt i psykisk sygdomBeslægtede er Cecilie Linds Scarykost og Strunk, der sammen med Nervernes adresse af Lea Marie Løppenthin udfolder den samme sensibilitet. og Porcelænsdreng er også digte, der tager afsæt i psykisk sygdomBeslægtede er Cecilie Linds Scarykost og Strunk, der sammen med Nervernes adresse af Lea Marie Løppenthin udfolder den samme sensibilitet. Jeg ville leve og er også digte, der tager afsæt i psykisk sygdom.

Læs hele vurderingen

Anne Rieders debut er et sansemættet og rørende indblik i en sindslidendes liv, men nogle af digtene forfalder til at blive en kende kedelige. I Rieders ’Hindebæger’ følger vi en unavngiven jeg-fortæ...

Læs anmeldelse