Bøger / skønlitteratur til børn / eventyr

Historien om de 4 årstider


Beskrivelse


Billedbog. Magtfordelingen blandt årstiderne forskydes, da Sommeren får et tilbud fra mennesket den ikke kan afslå: at få lov til bestemme det hele, hvis den bare sørger for at det er sommer og varmt hele tiden, så mennesket kan udvinde mere olie og kul.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. aug. 2012

af

af

Merete Flensted Laustsen

d. 8. aug. 2012

I eventyrets form en billedbog om, hvad der sker når en af de 4 årstider får mere magt end de andre. Med moralen at vi skal passe vores jord. Bogen blev i 2010 indstillet til IBBY's børnebogspris for sine illustrationer. Fra 4 år.

Hverken forfatter eller illustrator er før udkommet i Danmark, begge græske. Selve historien er et græsk eventyr der handler om hvordan magtfordelingen blandt årstiderne forskydes, da Sommeren får et tilbud fra mennesket det ikke kan afslå: at få lov til bestemme det hele, hvis den bare sørger for at det er sommer og varmt hele tiden, så mennesket kan udvinde mere olie og kul. Det bliver for meget for de andre årstider og de må standse Sommeren, men Sommeren overhører dem og bliver flov over sit og menneskets grådighed. Sommeren vil gerne gøre det hele godt igen. Det vil mennesket også. God ide, men ikke særlig godt forløst. Teksten er tung og selv om den er sat som var det en versificeret tekst, er den ikke særlig poetisk. Og moralen er så tyk, at det bliver for meget. Heldigvis for bogen er der illustrationerne. Meget udtryksfulde og knald på farverne, teknik og udtryk kan minde om Søren Jessen.

Der er ikke mange billedbøger om miljøsvineri og intet om global opvarmning, men Halfdans Røgen fra 1970, 2. udg. 2009, er stadig læseværdig og til samme målgruppe.

Et billedbogseventyr om global opvarmning. Smukke illustrationer, men ikke nogen spændende tekst. Til gengæld er der ikke mange fortællinger om at passe på miljøet til målgruppen.