Jubilæumsskrift om B.T.s 100 års historie for samfundsinteresserede og historisk interesserede.
De 14 kapitler indeholder hvert sit tema. Hvert tema gennemgås kronologisk, fx kongehuset, chefredaktørerne, pigerne, bladtegnere, sport, nyheder og 2. verdenskrig. Til sammen danner de et mere samlet billede af B.T.s historie. Bogen er gennemillustreret med fotoer i farve og sorthvid af personer, forsider mm. Den er kvadratisk og sat op i to spalter som en avis.
Bogen lever op til det erklærede mål at beskrive de 100 år "muntert og afslørende". Hertil må tilføjes at det er et personligt partsindlæg skrevet af en journalist på bladet siden 1966. Ud over succeshistorierne er der også noget om magtkampene, ikke-offentliggjorte historier og bommerterne. Ældre læsere vil genopleve højdepunkter fra forrige århundrede i såvel tekst som billeder, ligesom den også egner sig til gymnasieopgaver. Bogen er skrevet i journalistisk stil.
Der findes ikke nyere bøger om B.T.s historie. Stil og indhold minder om Gregers Dirckinck-Holmfelds tobindsværk Tør - hvor andre tier. Bind 1, 2004-2005 om konkurrenten Ekstra BladetTør - hvor andre tier. Bind 1 : Fæle Frejlif og hans drenge.