Georges Bataille er mest kendt som filosof. På dansk er tidligere udsendt: Den hovedløse: Batailles kosmologi, 1984 og Den indre erfaring, 1972. G.B. var samtidig med surrealisterne, som hanbåde er påvirket af og tager afstand fra. Historien om øjet kom oprindelig i 1928 under pseudonymet: Lord Auch. Bogen består af selve fortællingen oversat af Per Aage Brandt. Dernæst etefterskrift, hvor G.B. forklarer om de "tilfældige" sammenfald og egen opvækst, hvor han oplever ting, der kan spores i fortællingen. Oversætteren har nogle kommentarer, Roland Barthes beskriverØjets metaforer og bagest fem digte af G.B. Er illustreret af pornografiske billeder/tegninger af Christian Lemmerz. Det er en meget stærk, pornografisk roman, hvor læseren iagttager noglehændelsesforløb - nogle objekter, der farer rundt på livets scene. Hovedpersonerne er et par unge mennesker, der begynder deres erotiske karriere med diverse lyster og perverse lege. Vi præsenteresfor en række vilde/hæslige fantasier,der er udpenslet i en meget grotesk form. En obskøn fortælling, hvor symboler som æg, øje, nosser og lys ses. Endvidere forekommer en makaber sammenstilling afdød og seksualitet. G.B. er inspireret af Sade, men overskrider flere grænser end denne. Det kan være kvalmende kost, så nogen viden om psykologi vil lette tilegnelsen.