Forfatterdebut. Ono og Elf drager til et gammelt slot mod nord, der nu er omdannet til feriested, i et forsøg på at redde deres kærlighed til hinanden, der er ved at smuldre. Under opholdet pådet dystre slot hører de om slottets uhyggelige fortid. For mange generationer siden byggede en gal dronning en kæmpestor labyrint under slottet, og forsvandt for altid ind i labyrinten. Siden eringen vendt levende tilbage fra forsøget på at trænge ind i labyrinten og løse dens gåde. Ono fascineres dybt af historien og forsøger i to omgange at nå frem og løse gåden, grebet af en mystisktiltrækningskraft der fører ham gennem de mørke, uhyggelige gange, gennem huler og kolde korridorer. I andet forsøg når han frem til lyset, finder forklaring og afklaring. Til slut vender han fortredie gang tilbage til labyrinten for at blive der for altid. Fortalt i et blomstrende, billedrigt sprog, i et dvælende, nærmest søvngængeragtigt tempo, afdækkes langsomt sammenhængen i dennefabel, om det at sættealt over styr, lade sig dirigere af de inderste lyster, begive sig skæbnen i vold uden omtanke for konsekvenserne, forlade det rationelle og lade sig opsluge af det mystiske.Flot bedut i svær genre, der kræver en hel del af læseren, men som også giver stort udbytte.