Bøger / skønlitteratur til børn

Historier for 2-årige


Beskrivelse


Billedbog. Samling af tre historier til de 2-årige og et lille godnatrim. Hør en fantasifuld historie om et tæppe, tre veninder til et danseshow og Lillebjørn, der ikke kan vente til sin fødselsdag.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. maj 2020

af

af

Marianne Agger

d. 15. maj 2020

Så skal der læses højt! Tre billedbogsamlinger med tre fortællinger til tre forskellige aldersgrupper. Nemlig de 2-årige, 3-årige og 4-årige.

I de tre højtlæsningsbøger er samlet tre historier af forskellige forfattere og illustratorer. Hver bog er målrettet henholdsvis børn på 2, 3 og 4 år. Bøgerne starter med en introduktion til den enkelte bog, en opfordring til at læse højt for sit barn og en kort beskrivelse af historierne og deres emner. De har også alle et eller flere rim eller en sang med. I "Historier for 2-årige" er der fx en fortælling om en bamse, der ikke kan vente på sin fødselsdag. Efter endt læsning er der spørgsmål, der peger tilbage i teksten. I "Historier for 3-årige" er der fx en historie, hvor man kan tælle med Hare og Skildpadde. I "Historier for de 4-årige" findes fx historien om hajen Haps, der starter i skole. Bøgerne er oprindeligt australske. De har samme layout med en udstanset forside, men forskellige farver.

Fine bøger med indbydende forsider, der vil sikre dem udlån. Idéen med de specifikke målgrupper er god, da der sker en stor sproglig udvikling hos børn i alderen 2-4 år. Dog er historierne for de 2-årige en smule for lange med lidt for komplicerede handlinger og svære ord. Sproget, tegningerne, historierne og emnerne er ellers generelt velvalgte.

Andre billedbogsamlinger, der er sammensat på en anden måde, er fx Historier for de meget småCarlsens godnathistorier og Carlsens godnathistorier (For de mindste)Andre billedbogsamlinger, der er sammensat på en anden måde, er fx Historier for de meget små og (For de mindste).



Informationer og udgaver