Bøger / faglitteratur til børn / vejledninger

Historier om demens : hvad oplever børn, når voksne bliver demente?


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Jytte Kjær Schou

2007

Der er mange bøger om demens, herunder pårørendes personlige historier henvendt til voksne, som Pårørende om demens, 2002. Denne nye lille bog er overskueligt opbygget og let at gå til og henvender sig fortrinsvis til børn/unge fra ca. 12 år. Bogen er bygget op omkring en række personlige historier om demens, heraf enkelte opdigtede på basis af virkelige skæbner. Det er især børn, der kommer til orde, men også enkelte voksne, der i deres historier beskriver, hvordan de berørte børn/unge påvirkes. Derudover supplerer tre professionelle med gode råd. Faktaafsnittet om sygdommens indvirkning på hjernen og forandringer i den dementes adfærd er lidt sværere, men stadig forståeligt for målgruppen. Bagest er der fortegnelse over nyttige adresser, hjemmesider og bøger. Nogle af beretningerne er ret kortfattede, og de står ikke alle lige stærkt, men enkelte er svære at ryste af sig. Tilsammen giver de et indtryk af de store problemer de ramte familier og ikke mindst børnene slås med. Jeg vil ikke afvise, at bogen kan bruges af målgruppen på egen hånd, men som lærervejledningen og spørgsmålene efter hvert kapitel antyder, er bogen især beregnet til formidling og vil i den sammenhæng give det største udbytte.