I Det tredje Rige var kvinden et naturligt 'vedhæng' til manden med vigtige opgaver i hjem og køkken og hun skulle helst ikke være fremtrædende i offentligheden. Således levede Eva Braun skjult i Hitlers nærmeste omgangskreds, men nogle kvinder stod dog frem af strategiske grunde som f.eks. Magda Goebbels, Winifred Wagner og Leni Riefensthal. Der tegnes i bogen 6 portrætter af kvinder tæt på Hitler. De fem var beundrere, men den sidste, Marlene Dietrich, var modstander, hvilket hun åbenbart også efter krigen fik at føle. Som i forfs øvrige bøger Hitlers krigere, hjælpere og børn er kapitlerne afpasset længden af en TV-serie, og det er ikke fordi det er uinteressant eller uvæsentlig læsning, men det virker som om konceptet nu bliver presset hårdt. Med nærværende bog er man kommet ud i periferien. De velskrevne kapitler er resultat af en større journalistisk research, men desværre er der ikke anført kilder. Under hver person er der et længere afsnit med citater af og udtalelser om personen ligesom der er enkelte fotos i bogen.