Film / nonfiktion / dokumentarfilm

Hitting the apex


Beskrivelse


Historien om seks af verdens hurtigste motorcykelracerkørere og deres skæbner på toppen af deres karriere.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. nov. 2015

af

af

Ricki Elsgaard

d. 13. nov. 2015

Sportsdokumentar hvor man følger 6 af verdens bedste motorcykelracerkørere og deres indbyrdes stridigheder både på og udenfor banen. For alle motorsportsentusiaster og naturligvis de der interesserer sig specielt for motorcykelsport.

Over to timer og et kvarter følger vi 6 af verdens bedste motorcykelracerkørere Lorenzo, Marquez, Pedrosa, Rossi, Simoncelli og Stoner primært fra sæsonen 2011 og frem, med særlig vægt på 2013 sæsonen hvor den unge kontroversielle Marc Marquez gjorde sit indtog i sporten. Der er masser af actionfyldte klip fra de forskellige grand prix, og masser af super-slow optagelser af motorcyklerne, og de mange styrt. Det hele bliver speaket af skuespilleren Brad Pitt.

Det er primært for entusiaster af sporten. Det er ikke en sport der har den store mediebevågenhed i Danmark og kørerne er udenfor fankredse ikke særligt kendte. Måden specielt dvd'ens sidste time er klippet på, med specielt fokus på den hæsblæsende 2013 sæson, samt omstændighederne ved den italienske kører Simoncellis frygtelige dødsulykke ved Malaysias Grand Prix, gør dog at også ikke motorcykel-sportsentusiaster kan fanges af begivenhederne.

I 2012 udkom filmen Fastest om Valentino Rossis stræben efter at vinde sit syvende mesterskab, og Rossi er da også en af de 6 kørere vi følger, så på den måde er denne film en naturlig fortsættelse.