Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Hjælp - et mord!


Beskrivelse


I 1844 da Søren bliver 10 år, må han ud og tjene. Får han mon lov at gå i skole? Hvad nu hvis han møder Bette-fanden og hans røverbande?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. apr. 2003

af

af

Karen Engelund (skole)

d. 14. apr. 2003

Et nyt bind i serien Læseløve, som er letlæst fiktion. Serien består nu af 4 uafhængige titler af forskellige forfattere. Denne bog er en historisk fortælling om den fattige dreng Søren, som skal ud at tjene. Vi følger ham i arbejdet, i skolen og i hans opklaring af mordet på Mikkel Kræmmer. Handlingen har flere dramatiske højdepunkter, som alle udspilles i trygge rammer, idet hovedpersonen altid har hjælpere at støtte og betro sig til. Søren er født i 1834 og der tegnes gennem aktørernes daglige gøremål et meget præcist billede af tiden. Tegneren Orla Klausen har illustreret i vanlig stil med særdeles levende og dramatiske billeder, som underbygger både historie og stemning. Forsiden og bagsideteksten er særdeles appellerende med udpluk fra spændingskurvens absolutte højdepunkt. De børn som elsker historien om Jens Langkniv får her lidt fra samme skuffe. Bogen er læsepædagogisk bearbejdet og kan læses fra ca. 10 år. Med til tidsbilledet hører ord, som vil være børnelæseren fremmed, f.eks. madmor, fodpose og tællelys. Flere af ordene får dog betydning i sammenhængen og vil næppe forstyrre læseoplevelsen. Bogen slutter med en åbning til en mulig efterfølger i form af en ventende dusør.