Klassen skal testes i staveord. Nogle har øvet sig mere end andre. Jeg' et finder en krøllet seddel på gulvet og vil smide den væk. Nu tror læreren, hun ved, hvem der lavede snydesedlen. Frilæsning fra 2. klasse.
Bogen, der er oversat fra svensk, er 3. titel i serien "Let at læse" (lix 17) og af samme forfatter. Fortællingen har en jeg-fortæller. Han øver sig i staveordene med mor og kan stave alle ordene mandag morgen. Laura har derimod ikke haft tid. Det fortalte hun fredag på vej hjem fra skole. Læreren bliver skuffet over at gribe hovedpersonen med den sammenrullede snydeseddel. Hun vil ringe til mor, og det giver ondt i maven, selv når man har en ren samvittighed. Da han kommer hjem fra skole og fortæller mor om sedlen og om læreren, tager mor affære. De går hen på skolen og får rettet op på misforståelsen.
Historien er en realistisk hverdagsfortælling om vennerne og klassen - om knuden i maven og om angsten indtil problemet og mistroen er væk. En berettende jeg-fortælling set i børnehøjde. Teksten er kort og trods en lix på 17 rimelig let at læse. Der er god luft mellem linjerne, og illustrationerne er farverige og udvider og støtter teksten. Børnene på tegningerne virker dog yngre end 7-8 år.
Historien drejer sig, som de øvrige i serien, om klassen og venskaber fx Hjælp! Jeg fik Laura til at græde.