Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Hjælp! - Hvor er skatten?


Beskrivelse


Klassen har arbejdet med kort hele ugen, og nu skal de på skattejagt i mindre grupper. Det er ikke så let. De skal finde en skat ved et sted, hvor to veje mødes, men der sidder to voksne. Mon det lykkes for dem? For læsere fra 8 år.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. nov. 2022

af

af

Ingelise Blom Hansen

d. 18. nov. 2022

Klassen har arbejdet med kort hele ugen, og nu skal de på skattejagt i mindre grupper. Det er ikke så let. De skal finde en skat ved et sted, hvor to veje mødes, men der sidder to voksne. Mon det lykkes for dem? For læsere fra 8 år.

Her er fjerde bog i en række bøger om en gruppe børn med forskellig etniske baggrunde fra en forstad og deres skole. Den første er Hjælp! Jeg slap en hund løs Denne gang følger vi en skattejagt, der desværre ikke går helt, som den skal, men heldigvis bliver der rettet op på en misforståelse. På allerførste opslag er der en tegning over området, hvor børnene bor. Her er numre, som henviser til skolen og andre steder, således kan læseren orientere sig. På hvert opslag er der farvede illustrationer og op til syv linjer tekst. På allersidste side er der en lille opmærksomhedsopgave. Bogen har lix 16 og er oversat fra svensk.

Rigtig fin realistisk hverdagshistorie, hvor mange begynderlæsere vil kunne identificere sig. Illustrationerne er livlige og farverige. De understøtter teksten og tilfører stemning. Det virker godt med kortet i begyndelsen af bogen og den lille sjove opgave i slutningen. Bogen udkommer i hardback med sider af holdbart papir.

Prøv også at læse serien her, hvor bøgerne er lidt længere, men også handler om børn med forskellig baggrund Omar, Bruno og Mussa gør alle glade (undtagen dyrehandleren).