Bo og Merete, 16-årige gymnasieelever, bliver forelskede, selvom hun slet ikke er hans type, men rødhåret, fregnet, saxofonspiller og med hang til intellektuelle franske film og han bare er en»ganske almindelig, normal dansk patentidiot med lysegult strithår«. Konflikten i historien opstår da en pige fra Bo's klasse forsøger at erobre ham fra Merete, men selv om netop hun er hans typelykkes det ikke for denne »man-eater«, for Bo's lillesøster på 10, altid opmærksom og logisk tænkende, bryder regulerende ind i konflikten, mens Meretes minihund fungerer som anstandsdame ikærlighedsforholdet, så det selv er svært at hente et kys hjem. Omslaget viser Merete med sin saxofon, der blæser et hjerte op, hvori Bo's fjogede ansigt befinder sig, - egentlig ganske betegnendefor romanen. Den betjener sig af overspillede roller, hvor personerne er typer, også hovedpersonen den fjogede, distræte og hjælpeløse Bo befinder sig her. Det er ikke helt troværdigt når hanssøster tager affære. Sprogeter friskt, men velfungerende, der er enkelte tidsspring i fortællingen. Børnebiblioteket har givet, trods diverse forbehold, læsere til denne sjove og komiskekærlighedshistorie uden sex for børn fra 13 år.