Hjælp! Jeg fik Laura til at græde
Jo Salmson
Fortælleren skal passe den tilskadekomne nabos hund, mens hun er på hospitalet. Men hunden stikker af, og gode råd er dyre, da den gemmer sig i kælderen, hvor de store, farlige drenge holder til.
Beskrivelse
Anmeldelser (1)
Bibliotekernes vurdering
d. 21. aug. 2013
af
af
Jesper Holtoug
d. 21. aug. 2013
To udgivelser i en ny, let serie for børn med styr på den første læsning og behov for mere omfattende, fortløbende historier, som også rummer tankestof. Det er hverdagsrealistiske fortællinger primært for aldersgruppen 6-8 år.
De to historier hænger sammen, men kan uden videre læses og forstås hver for sig. De udspiller sig i et multietnisk højhus-miljø, hvor de to hovedfigurer oplever lidt af hvert, som sætter deres venskab på prøve. I Hjælp! Jeg fik Laura til at græde kommer historiens lille fortæller, som er af spansk afstamning - og som vi i øvrigt ikke får navnet på - til i hidsighed at skade sin veninde så voldsomt, at hun ender på hospitalet. Han får lov til at slås med samvittigheden indtil en ny udfordring dukker op - nemlig en gammel, tilskadekommen dame, som han må tage sig af. I Hjælp! Jeg slap en hund løs fortsætter vi, hvor den forrige slap, og fortælleren skal passe den syge, gamle dames hund. Hunden stikker af og gemmer sig der, hvor de store, hårde drenge holder til. Bøgerne er spændende og godt fortalt, og de rummer både tanke- og samtalestof om venskab i dagligdagen. Illustrationerne er markante, meget blanke computerbilleder, som stilmæssigt forekommer manga-inspireret.
I stil og sprogtone er bøgerne her faktisk ret særlige. Kombinationen af multietnisk miljø og hverdagsrealisme genkendes fx i bøgerne om Viggo fra DigTea.
Ret spændende og velfortalt letlæsningsserie om venskab og komplikationer mellem børn i et nutidigt højhus-milø.
