Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Hjælp! Mine forældre er ude af kontrol


Beskrivelse


Louis' liv bliver med ét meget kompliceret, da hans pinlige forældre en dag forsøger at være lige så ungdommelige som deres børn.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. feb. 2014

af

af

Martin W Hansen

d. 27. feb. 2014

Henvender sig til de 10-12-årige piger og drenge der godt kan lide sjove bøger. Bogens spraglede forside med mange forklarende skilte og titlen alene, henvender sig klart til denne målgruppe.

Det er et stykke tid siden, vi har hørt noget fra denne forfatter på dansk, men som sædvanlig er han leveringsdygtig i en sjov historie med sit ynglingstema: forholdet mellem voksne og børn. I bogen her møder vi drengen Louis, som nogle måske kan huske fra Hvordan du opdrager din mor og far. Han har godt nok altid har været klassens klovn, men har nu besluttet sig for, at det lige så godt kan blive en levevej, og han forsøger nu at slå igennem som komiker. Der kommer så småt gang i "karrieren" da han kommer med som deltager på et nyt talentshow i tv, men snart overskygges hans liv af hans kamp med sine pinlige forældre, der ihærdigt forsøger at være "ung med de unge". Sproget er letlæseligt i ungdommelig tone, med mange sjove slang-ord. Bogens spraglede forside henvender sig klart til målgruppen. Bagsideteksten lægger godt op til indholdet.

Det er en sjov bog i stil med Walliams Drengen med kjolen og Stephan Pastis' serie Timmy Taber.

Det er en virkelig sjov bog, der samtidig også indeholder alvorlige emner. Meget anbefalelsesværdig til bibliotekets humoristiske hylde.