Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Hjem til far


Beskrivelse


Om at bo to steder. Nu bor børnene hos mor de fleste dage, men de bor også hos far. Far henter børnene hos mor, og pigen får en ny ven.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. feb. 2009

af

af

Lisbeth Thue Hansen

d. 17. feb. 2009

To nye titler i serien Mini zoom, til læsetræning og frilæsning fra 2. klasse, 8 år, lix 8 og 10.

De to små bøger har et indhold, mange børn vil kunne nikke genkendende til. Bøgerne handler om en familie bestående af to børn og to voksne, der står midt i en skilsmisse. Bøgerne er jeg-fortællinger. Mor skal flytte handler om en almindelig fredag aften, hvor fjernsynet ikke bliver tændt, fordi de voksne har noget vigtigt, der skal fortælles. De kører ud for at se mors ny bolig. I Hjem til far drejer det sig om at bo to steder. Nu bor børnene hos mor de fleste dage, men de bor også hos far. Bogen fortæller om børns skift af bopæl og om den nye dagligdag, hvilket den gør på en meget sober facon. At synsvinklen er lagt hos pigen, der fortæller intenst og indlevende om sine inderste tanker og om alle sine mavefornemmelser, gør, at bøgerne virker troværdige og solidariske med barnet. Bøgernes mange illustrationer understøtter teksten. Opgaver til bøgerne kan downloades.

Vi har flere bøger om skilsmisse men fortrinsvis billedbøger til oplæsning. Mor græder og Jeg bor i to huse, begge fra 2008.

To lette bøger at læse med et troværdigt indhold som mange børn kan identificere sig med. Bøgerne giver et godt indblik i, hvad børn tænker, når deres forældre vil skilles.