Bøger / skønlitteratur / slægtsromaner

Hjemkomst


Beskrivelse


Sydney gifter sig mod faderens ønske og forlader slægtens fødeø. Da livet senere viser sig fra den mørke side, vender hun tilbage, men fortid og nutid er svære at forene harmonisk...

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. sep. 1996

af

af

Anne Grete Jacobsen

d. 13. sep. 1996

Spørger en låner hos os efter en af Barbara Bickmores romaner, er svaret altid det samme: den er udlånt. Men hvad er det, som gør, at hendes romaner er så efterspurgte? Kvalitet, psykologiske portrætter af mennesker, vedkommende menneskelige problemer, et sprog som er en nydelse at læse? Nej, det B. Bickmore kan er, at hun kan skrive en underholdende roman. I denne roman er det de rige, de meget rige, vi følger. Sidney er datter af den stenrige bladudgiver, Oliver Hamilton. Slægten har i flere århundreder ejet en lille ø, Oberon, som for Sidney er som paradis på jord. Hun lever et liv uden problemer, indtil hun ved giftemål med en ung, ukendt skuespiller bliver gjort arveløs. Jo mere succes han får, jo mere tilovers føler hun sig, og hun ender da også med at forlade ham for at starte en karriere i bladverdenen. I romanen følger vi hende, deres 2 børn og den øvrige familie i ca. 35 år, indtil hun meget forudsigeligt bliver genforenet med sin første store kærlighed, alle problemer er løst (et af dem på en meget amoralsk måde, synes jeg) og alle andre i familien også er lykkelige. Det lyder som ren trivi, og det er det, men jeg er sikker på, at lånerne vil elske denne lige så meget som de andre romaner af B. Bickmore...