Bøger / skønlitteratur / noveller

Hjemkomsten og andre noveller


Beskrivelse


Hverdagens almindelige mennesker og små helte viser her i novellerne højdepunkterne i deres liv frem: små genkendelige hændelser, som vi alle kunne have oplevet dem.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. sep. 2000

af

af

Lone Krøgh

d. 27. sep. 2000

At irske Maeve Binchy (født 1940) skriver underholdende og godt, ved enhver, der elsker at sluge hendes livskloge og farverige dameromaner. Ti murstenstykke af slagsen er det hidtil blevet til på dansk og en enkelt en novellesamling. Hjemkomsten er også noveller, og der er elleve, som godt nok ikke skriver sig ind i verdenslitteraturen, men til gengælde vil de høste anerkendelse hos Binchys mange trofaste læsere. Underholdningsværdien er stor, for let og ubesværet formår Binchy at skrive om temaer som hjerte og smerte, kærlighed og savn, adskillelse og genforening, så man lever sig ind hovedpersonernes gøren og laden og føler med dem. Binchy skriver med psykologisk indfølelse og lige ud ad landevejen om de mange misforståelser, som så let opstår, når der er store følelser på spil. Med gode pointer handler novellerne om livet i stort og småt, døtre og mødre, elskere og ægtemænd (og potentielle ditto), og forsagte kvindemennesker, der år efter år venter på ridderen på den hvide hest. Personerne fremstår livagtigt, ligesom man levende kan forestille sig tid og sted. Trænger man en dag til lidt hyggelig og let læsning - gerne en anelse kulørt - vil charmerende noveller som disse være noget af det helt rigtige.