En irakisk flygtning, ankommet til Danmark i 1985 og i dag bosiddende i Odense, hvor han arbejder som tolk for Dansk Flygtningehjælp, fortæller medrivende om sin baggrund for at være flygtning og har samtidig nogle konkrete, tankevækkende refleksioner over mødet med dansk kultur. Fra 1958, da Omar Dhahir som lille dreng erklærede sig som kommunist, blev hans skæbne forseglet, og han og hans familie blev dermed også et offer for de turbulente, politiske forhold, der har domineret Irak siden. At være politisk aktiv i Irak var tæt på at koste ham livet, og sammen med sin kone flygter han til Cypern, Damaskus og ender i Danmark på falsk pas. Det er et dybt tragisk billede af Iraks komplicerede politiske forhold og de fatale konsekvenser styret har for samfundet, kulturen og det enkelte menneske. Omar Dhahir forsøger overbevisende på baggrund af sin egen historie og erfaringer som flygtning at bryde kulturkløften ved at ridse forskellene i arabisk og dansk kultur op. Her er berettiget ros og ris til danskerne. Den personlige beretning kan læses som et vægtigt, opklarende indlæg i flygtningedebatten om de mange kulturelle misforståelser og som et sørgeligt, desværre ikke afsluttet, kapitel i Iraks nyere historie set indefra.