Bøger / faglitteratur / vejledninger

Hjemmeskolen : forældreguide til hjemmeundervisning og lektiehjælp


Beskrivelse


Bliv inspireret til en bedre hjemmeundervisning af dit barn. Bogen kan anvendes af dem, der af forskellige grunde ønsker at hjemmeundervise deres barn på fuld tid eller som supplement til folkeskolen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. juli 2022

af

af

Louise Urban Andersen

d. 15. juli 2022

Bliv inspireret til en bedre hjemmeundervisning af dit barn. Bogen kan anvendes af dem, der af forskellige grunde ønsker at hjemmeundervise deres barn på fuld tid eller som supplement til folkeskolen.

Af forskellige årsager er der forældre, der ønsker at hjemmeskole deres børn, og derfor har tidligere skolelærer, og nu hjemmelærer, Jonas Lilleskov, skrevet denne bog. Bogen er inddelt i fire overordnede afsnit. Det første handler om pædagogik, herunder overvejelser om, hvordan man kan vække læringslysten hos barnet, hvordan er man anerkendende og en god rollemodel for barnet. Det næste afsnit fokuserer på didaktik og hvordan man kan bruge succes i et fag til at bringe succes i et andet, mere udfordrende fag. Hvordan stiller man opgaver og krav som underviser, og hvordan kommer man med konstruktiv kritik. Del tre beskæftiger sig med dansk i praksis, hvordan kommer man fx i gang med stavning og læsning. Det sidste afsnit omhandler alternativ til indlæring, hvor der ses nærmere på barnets parathed og optimale betingelser for læring såsom søvn, kost og de fysiske rammer.

En fin lille guide til forældre, der gerne vil hjemmeundervise deres børn. Der er en let teoretisk indføring i pædagogik og didaktik, der giver det væsentligste grundlag, og rent praktisk er der også gode råd til at motivere barnet til den gode læring.

Om hjemmeundervisning findes også Den er hjemme.