Harriet passer sin antikvitetsbutik og forsøger at være et godt menneske. Udover et usundt forhold til søde juleslikstokke kan hun faktisk ikke se nogen grund til, at fortidens juleånd, i skikkelse af den lækre Nolan, pludselig skal dukke op i hendes stue. For fans af søde romancer fyldt med magi og et drys af jul.
Nolan sidder fast i jobbet som fortidens julespøgelse, mens han venter på at blive sendt videre i efterlivet. Da hans irriterende chef sender ham ud på endnu en opgave, denne gang hos den enlige kvinde, Harriet York, forstår han ikke rigtigt formålet. Nok har Harriet en slem tendens til at undgå konfrontationer og har ikke længere kontakt til sin søster, men derudover er hun et skønt menneske, der altid behandler andre godt. Hun er endda også både smuk og charmerede, da han opsøger hende hjemme i stuen, hvor hun er iklædt en grim julepyjamas. Men sjovt nok er hun ikke just begejstret, da der pludselig står en lækker, fremmed mand i hendes stue.
Denne 1. del i en ny serie er en sød og finurlig romance med både julespøgelse og kærlighed, der trodser tid og rum. Samspillet mellem det mugne spøgelse, Nolan og den eftergivende Harriet giver anledning til flere sjove diskussioner. Den amerikanske forfatter har udgivet flere romancer, men dette er hendes første på dansk.
Kærlighed, der trodser tid og sted, finder du også i fx Tiden mellem osJulies hundrede kærligheder eller Julies hundrede kærlighederKærlighed, der trodser tid og sted, finder du også i fx Tiden mellem os eller .