Skoleelever fra 6. klasse, dansklærere på sprogskoler, ældre mennesker på seniorhøjskoler og generelt alle med interesse for gamle danske sange kan have glæde af bogen.
Bogen er gennemgående opbygget med teksten på en sang, hvor der efterfølgende er en forklarende tekst om sangen og komponisten. Til hver sang er der spørgsmål, som kommer ind under teksten og hvor man selv skal analysere sangen eller komme med en perspektivering til noget man selv har oplevet. Der er bl.a. sange af Oehlenschläger, Ingemann og Jeppe Aakjær. Til visse af sangene er sangteksten ikke nedskrevet og man skal selv lytte til den medfølgende cd Hedeblomster, hvor sangene er på. Teksten er skrevet i et let tilgængeligt sprog og løbende suppleret med billeder. Det er forfatterne selv, der har indspillet cd'en med sang og musik. Jeannet Ulrikkeholm har tidligere udgivet flere musikcd'er og romanen Englens fod fra 1997.
Den danske sang af Metz og Sanghåndbogen redigeret af Karen Bjerre indeholder ligeledes sangtekster med en forklarende tekst, men er på et helt andet niveau og uden direkte spørgsmål til læseren. Jeg har ikke kunne finde noget tilsvarende for samme målgruppe udover deciderede børnebøger.
Lettere bog for danskundervisning fra 6. klasse og for udlændinge. Kort gennemgang af den enkelte sang og med uddybende spørgsmål. Til inspiration er sangene indspillet på cd af forfatterne selv.