Bøger / faglitteratur / essays

Hjernepiller


Beskrivelse


En causerende og meget personlig bog, der tager en række interessante emner op med relation til hjernen. Her er synspunkter på så forskellige ting som betydningen af Omega 3, forskellige måder at tilegne sig læsefærdighed, lysets betydning for psyken, karismatiske mennesker, positiv psykologi og lykkeforskning og meget andet.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. mar. 2010

af

af

Jette Landberg

d. 19. mar. 2010

Letlæst og causerende bog, der kan læses af alle med interesse for hjernen og sundhed, såvel psykisk som fysisk.

Bogen er en række selvstændige causerier, der er uafhængige af hinanden men alle med et eller andet element af emnet den menneskelige hjerne. Her er synspunkter på så forskellige ting som betydningen af Omega 3, forskellige måder at tilegne sig læsefærdighed, lysets betydning for psyken, karismatiske mennesker, positiv psykologi og lykkeforskning og meget andet, 15 hjernepiller i alt, illustreret med vittighedslignende stregtegninger af forfatteren. Dette er den 3. samling causerier, og den første der er udkommet på dansk. Svenske Nisse Simonson er pensioneret kirurg og læge med en stor interesse for hjernen, han er kendt som foredragsholder og har optrådt i adskillige tv-programmer i Sverige.

Det er svært at finde noget tilsvarende, men lidt siger det vel, at Peter Lund Madsen anbefaler bogen på bagsiden og kalder Simonson for en kampfælle. Herhjemme kan ellers nævnes Henning Kirk, der dog har en ikke helt så let stil og koncentrerer sig om ældre og hjernen. Mange emner berøres, og der findes bøger om fx positiv psykologi, loven om tiltrækning, læsning, depression, optimisme osv. Bogen afsluttes da også med en meget lang litteraturliste.

En causerende og meget personlig bog, der tager en række interessante emner op med relation til hjernen. For mere dybtgående læsning om de enkelte emner skal man til andre bøger, men her kan man blive inspireret til at gå videre.