Adrienne er producerassistent på en TV nyhedsstation, hendes mand Steven er succesrig reklamemand og derudover (ulidelig tydelig for læseren, men først til allersidst for Adrienne) et dumtsvin. Et perfekt par, men Steven vil ikke have børn, og da Adrienne bliver gravid, forlader han hende brutalt. Så møder hun Bill, fraskilt TV-forfatter til en umådelig populær soap serie. Hantiltrækkes, men da han ikke ved, at Steven har forladt hende, holder hans sig i skindet, men et varmt venskab opstår. Bills to sønner kommer også til at elske hende, hun afslører sin graviditet,han frier, hun indser omsider Stevens sande svinenatur, og endelig kan Bill og Adrienne blive fuldkomment lykkelige. Med andre ord en vaskeægte dametrivi, men en noget blegsottig een af slagsen.Der er ansatser til et forsøg på en redelig personkarakteristik, men der mangler en rigtig interessant intrige, og da hovedpersonens mange smårefleksioner trækker den spinkle handling i yderligerelangdrag, har kedsomheden forlængst indfundet sig. Ikke en trivi i bunden af genren, men den nærmer sig.