Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Hjertehuset


Beskrivelse


En historie om den lille og den store mand, der er meget forskellige, men alligevel lever fint sammen. En dag kommer den tykke tante og den lille indianer på besøg fra den store by, og så bliver tingene gjort anderledes. Den lille mand synes det er herligt, den store mand er ikke helt enig.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. sep. 2009

af

af

Merete Flensted Laustsen

d. 29. sep. 2009

En stille varm oplæsningsbog fra 6 år.

Forfatteren Annette Herzog bevæger sig her ind i en poetisk fortælling som sprogligt er en fornøjelse, hvor hvert kapitel begynder med de samme 4 linjer, hvilket skaber sin egen indre ro i historien. Stille og roligt beretter hun om den lille og den store mand, der er meget forskellige, men alligevel lever de fint sammen. En dag kommer den tykke tante og den lille indianer på besøg fra den store by, og der bliver ting gjort anderledes. Den lille mand synes det er herligt, den store mand er ikke helt enig. Som fortællingen skrider frem finder man ud af den store mands fantastiske evner til at rumme andre måder at gøre tingene på. Fortællingen er nærmest et kammerspil med fire deltagere og et (måske) svensk træhus og natur som kulisse. Illustrator er kendt fra bl.a. Gaven til far og Plasterpigen. Her fabuleres med på historien i dejlige s/h tegninger. Helt delikat er situationen omkring aftenbadning i en skovsø.

Der er mange oplæsningsbøger til aldersgruppen, så konkurrencen er hård, men disse stille og rolige oplæsningsbøger bør have sin plads på hylden.

En rigtig dejlig oplæsningsbog, hvis man har lyst til en sprogligt poetisk og anderledes fortælling.