Den franske digter Boris Vian har hidtil været mest kendt for sin dramatiske produktion, men i de seneste år har man - formodentlig via den absurde litteratur og den genopstandne surrealisme - fået øjnene op for de uomtvistelige værdier i hans næsten totalt oversete romaner, som nu genudsendes og oversættes. Sidste år fik vi mesterværket Dagens skum, og nu kommer Hjertetangen. Det er en på samme tid vittig og dybt pessimistisk beskrivelse af det store og hellige moderskab, som starter med at moderen jager barnefaderen på døren og helt konsekvent slutter med at hun spærrer sine trillinger inde i hver sit bur for så effektivt som muligt at beskytte dem mod denne verdens fristelser og farer. Denne ret barske historie er fortalt med en charmerende blanding af overstadig, sørgmunter ironi og en næsten misantropisk smerte. Også her har oversætterparret Jaques-Louis Ratel og Elsebeth Juncker løst en næsten uløselig opgave på bedste vis.