Da Emilias elskelige far dør, forsøger hun at videreføre boghandlen, der var hans livsværk. Men der er økonomiske problemer, og er det sådan, hun vil leve resten af sit liv? En roman fyldt med kærlighed og glæden ved bøger til læsere af romantiske fortællinger.
Boghandlen "Nightingales Bøger" ligger i den lille, idylliske engelske by Peasebrook. Emilia er vokset op alene med sin far i huset med boghandlen. Blandt indbyggerne møder Emilia stor sympati og opbakning. Hun lærer flere af de lokale at kende, som hun med butikken og bøgerne indirekte hjælper med at finde kærligheden og det rigtige liv for den enkelte. Det er Veronica Henrys første udgivelse på dansk. Hun har et stort forfatterskab af romantiske romaner, hvoraf nogle titler på engelsk haves på folkebibliotekerne.
En rutineret skrevet roman om kærlighedsproblemer i alle byens samfundslag, som finder en lykkelig romantisk slutning. Det hele er meget forudsigeligt og personerne er ikke særlig troværdige, men romanen fungerer som romantisk underholdning.
Der er mange romantiske romaner centreret om en boghandel. Læserne i Broken Wheel anbefalerDen lille butik med de lykkelige slutninger er mere charmerende og har bedre personbeskrivelser. Hos Jenny Colgan møder man også et idyllisk lokalsamfund, og i Den lille butik med de lykkelige slutninger er det med en boghandel og boganbefalingerDer er mange romantiske romaner centreret om en boghandel. Læserne i Broken Wheel anbefaler er mere charmerende og har bedre personbeskrivelser. Hos Jenny Colgan møder man også et idyllisk lokalsamfund, og i er det med en boghandel og boganbefalinger.