Bøger / skønlitteratur / roman

Hjertets hemmeligheder


Beskrivelse


Da den 30-årige TV-producer Agnes Campion arver det forfaldne Flagge House med indbyggede kværulerende tanter i Sydengland, får hun både problemer med kærlighedslivet og med at redde huset.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. mar. 2001

af

af

Beth Høst

d. 2. mar. 2001

Forfatteren kender vi på dansk fra to andre titler: En ambitiøs kvinde (1999) og Den fuldkomne kærlighed (1998). Begge populære romaner om kvindeskæbner. E. Buchan har udtalt i et interview, at hun beundrer de store romanforfattere fra det 19. årh., førstnævnte titel skulle være en moderne Forfængelighedens Marked, og nærværende roman har et Jane Austen-citat som start. I samme interview lovede E.B., at denne nye roman skulle være en moderne version af individets kamp for jorden. Centrum er da også det lille gods "Flagge House", som den unge tv-producer Agnes arver, desuden hører vi om landmanden Andrews kamp for sin økologiske gård og entreprenøren Julians for sit nyeste byggeprojekt. Men det er samtidig skildringen af kvinderoller og -livsbetingelser, her er forfatteren både skarp og kærligt ironisk. Agnes' to gamle tanter, der fulgte med godset, er pragtfulde, og landmandens trætte hustru synes man næsten, man har mødt et sted. De indlagte love stories er nok det mindst troværdige ved historien - der bliver fortalt om den åh så dybe kærlighed lidt for ofte. Men fortælleteknikken er ubesværet, og de skæve eksistenser lever.


litteratursiden.dk

d. 4. sep. 2001

af

af

Lisbeth Lassen

d. 4. sep. 2001

Hjertets hemmeligheder - sådan en bogtitel lyder lovende for alle os, der sluger en ny Binchy, Pilcher, Trollope, Wesley og alle de andre. Og så er den alligevel lidt anderledes. I virkeligheden er de...


Jyllands-posten

d. 20. mar. 2001

af

af

Annelise Vestergaard

d. 20. mar. 2001