Bøger / skønlitteratur til børn / fantasy

Hjertets prøve


Beskrivelse


Fantasy. Dogan skal vælte tyrannen Rauz, men først må han fange og tæmme en magisk hest.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2006

af

af

Mads Overmark

2006

En fantasy serie på fire bøger med titlen Shozin Sølvhår af forfatteren til bl.a. Spiralportens vogter, (06/16). 11-årige Drogan er udset til at redde landet Gomun fra tyrannen Rauz. Han skal gennemgå en række prøver, inden han kan tage det endelig opgør med det onde. Bøgerne indeholder de vanlige overnaturlige væsner, som hører genren til fx drager og en magisk hest. Der er smæk for skillingen, når drømmen om at redde verden skal realiseres. Forsiderne er i farver og er dramatiske. De skal nok lokke genrens disciple til. Bøgerne kan til nød stå alene, men børnene er bedst tjent med at læse dem i rækkefølge. Sproget i første bind er ikke den store oplevelse, men det retter sig en del i de øvrige tre. Som voksenlæser kan jeg godt komme med indvendinger om et plot uden de store overraskelser og en noget tynd slutning, men for den svage læser, der har udfordring nok i at afkode teksten, er det en overskuelig handling, der er til at følge med i. Bogen kan anvendes som læsetræning i 5.-6. klasse, som fritidslæsning til 11-12 årige samt som en del af et emnearbejde med fantasy-tekster.