"'Blod' var et raserianfald, der efterlod en permanent hyletone i hjertet. På 'Højlandet' har støjen fortaget sig, og Bisse har søgt tilflugt i bjerglandskabets op- og nedture, hvorfra han gransker døden og det hinsides. Det er ligesom at lytte til frisk luft og eksistentialisme ... Bisse er af flere blevet sammenlignet med sit forbillede C.V. Jørgensen, men hvis man læser teksterne i 'Højlandet,' er der større reminiscenser af Søren Ulrik Thomsens digtsamling 'City Slang'. Man kommer til at sidde og tale med teksterne, på samme måde som man gør med teksterne i 'City Slang'. Men Bisse har også greb om sin egen generations poesi. Der er et slægtskab med Yahya Hassans frygtløshed, Caspar Erics temperament og Theis Ørntofts apokalyptiske konstateringer. Der er stor samtidspoesi i Bisses 'Højlandet', og derfor vil jeg ikke blot anbefale, at man lytter til dette album, men at man også læser det".