Bøger / skønlitteratur til børn / billedbøger

Hønsefjerskoene


Beskrivelse


Billedbog om en fattig skomagerfamilie ved juletid. De har kun hønsefødder tilbage at koge suppe på. Drengen redder dem ved at lave magiske hønsefjers-sko til en rig fabrikantdatter. Disse sko får hende til at fange sit hjertes udkårne og dermed er den lille families lykke gjort.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. nov. 2001

af

af

Jesper Holtoug (skole)

d. 22. nov. 2001

Hønsefjerskoene er en pragtfuld historie og noget så usædvanligt som et originalt eventyr. Der er ellers langt imellem overraskelserne, når det drejer sig om klassiske eventyr og julefortællinger, men her ved man aldrig, hvor historien fører én hen. Nysgerrigheden er intakt fra start til slut. Nok er rammen er tro mod traditionen og stemningen emmer juleagtigt og eventyrligt, som den skal i sådanne fortællinger, men denne historie er helt sin egen - elegant og poetisk fortalt og med sin helt egen morale. Fortællingen udspiller sig hos en fattig skomagerfamilie, hvor faren, som er ud af en vidt berømt skomagerfamilie, er en elendig håndværker. Til gengæld er han en gudbenådet historiefortæller, men selvom man kan fantasere er det svært at digte mad på bordet, julegaver under træet og digte skoene til at lave sig selv. Hvordan dette alligevel lader sig gøre til sidst vil det være synd at afsløre her. Anna Höglund har endnu engang tegnet blidt videre på Starks univers. Billeder, der konkret og charmerende indfanger atmosfæren af varme og blid melankoli. En formidabel fortælling - årets julehistorie. Nærmest uomgængelig for alle aldersgrupper over 3-4 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 22. nov. 2001

af

af

Susanna Christensen

d. 22. nov. 2001

Starten på Ulf Starks nye billedbog minder om H.C. Andersens egen historie. En skomagersøn med en far der gerne vil fortælle eventyr, og som ikke vil lade sønnen blive skomager. Foruden denne lighed maner Starks egen tekst poesi og forfinet stemning frem som i et magisk eventyr. Starks tekst er fyldig og egner sig bedst børn fra 5-6 år og voksne der kender eventyrgenren. Historien er fortalt i eventyrstil. "Der var engang.." om en fattig skomagerfamilie ved juletid. De har kun hønsefødder tilbage at koge suppe på. Faderen prøver at digte og drømme sig ud af kniben. Drengen derimod redder dem ved at lave magiske hønsefjersko til en rig fabrikantdatter. Disse sko får hende til at fange sin hjertets udkårne og dermed er den lille families lykke gjort. Der mærkes i bogen inspiration fra både folkeeventyr og flere af H.C. Andersens eventyr. Forsiden på bogen er skrevet med højrød fjerskrift malet med løs kant og en bred pensel. Anna Höglunds helt specielle lyse farvekridtstegninger med sært skæve vinkler og perspektiver tilføjer eventyret en særlig forfinet stemning. Forfatter og illustrator klæder hinanden. Slutningen matcher Den lille pige med svovlstikkerne med masser af mad trods fattigdom, og en anderledes lykkelig udgang.



Informationer og udgaver