»Alle lande, der er større end Danmark, er en spand bæ« fastslår Eugene Debs Herkte, romanens desillusionerede fortæller. Året er 2001, den forhenværende oberstløjtnant i den amerikanske hær,Vietnam-veteran, forhenværende lærer ved et universitet for rige unge med indlæringsvanskeligheder og nu også forhenværende lærer ved en maximum-sikret opdragelsesanstalt for voksne, står anklagetfor at være hjernen bag en masse-fangeflugt. mens han venter på at komme for retten nedskriver han sin beretning. En række kronologiske springende fragmenter der efterhånden væves sammen til hanslivshistorie og som samtidigt beskriver et amerikansk samfund der ved årtusindeskiftet er i total opløsning - socialt, moralsk, økonomisk og økologisk - og godt på vej til at blive overtaget afkapitalstærke tyskere og japanere. En dyster, skræmmende vision af den ganske nær fremtid - så meget desto mere fordi Vonnegut med sædvanlig sproglig præcision og timing nærmest underdriver sinepointer. En engageretmen nøgtern og køligt tilrettelagt kritik af en stigende umenneskelighed, en advarsel om hvordan det kunne gå, fuld af indædt sort humor og bidende ironi. Vonnegut er ikke seti meget lang tid.