Candyfloss og fuldkornsbrød har det med hinanden som denne bog og så god, almen litteratur. Det er Dollars plus Dallas - bare mere fikseret på vold, sex og egoisme, og omplantet til etHollywood, der ligner en tegneserie, - én af dem i kiosk-trivihæfterne. Der lægges ud med et bestialsk mord, herefter præsenteres 6, 8, 10 forskellige "skæbner", som hen ad vejen kædes sammen.Teknikken genkendes fra TV-serierne, i hurtige klip skiftes fra én penibel situation til en anden, der er under hastig opbygning. Fuldstændig som i Judith Kranz' glasurhistorier har figurerne iglimt de muligheder, der kunne gøre dem til rigtige personer, de bliver det bare aldrig, - en højst frustrerende oplevelse for læseren. Handlingen drøner af sted som en toptunet Maserati ud adSunset Boulevard, glat, strømlinet og med tonede ruder; alt bliver forklaret, bøjet i neon, sprøjtet ud i flødeskum, intet fornemmes ærligt, baseret på ægte skildringer. Men det ender såmænd godtfor de fleste af historienspapfigurer, de onde får ikke de fine roller, mens de gode får hinanden og bliver berømte filmstjerner eller endnu bedre: får som midaldrende comeback som sexsymbol!Bogen er en unødig anskaffelse i biblioteksmæssig sammenhæng.