Tegneserie i s/h. På et hospital lader en mand sig indlægge med en bullen finger. Her kommer han ud for mange groteske oplevelser, og han møder diverse besynderlige eksistenser - bådepatienter og ansatte. Travlhed, glemsomhed og en masse forviklinger gør, at den bulne finger efterhånden udvikler sig til koldbrand, og hele armen bliver sat af. Det er et dystert og makabertalbum. Historien skal nok opfattes som en satire over de amerikanske hospitals-sæbeoperaer, og anskues den fra denne synsvinkel kan man godt grine, men samtidig er historien sort og deprimerende.Her er onde parodier på de gængse trivityper. De s/h tegninger er fortrinlige med en optimal udnyttelse af lys og skygge. De karikaturagtige figurer er flot tegnet og meget udtryksfulde.Tegnestilen og det depraverede miljø har mindelser om Tardis stil, men det skal pointeres, at T.B. helt har sin egen personlige stil. Et flot og tankevækkende album, der grundet sværhedsgraden, dekyniske hospitalsskildringer og densæregne blanding af sex og amputerede lemmer kun egner sig for voksne læsere.