"Det er så fedt at høre, hvor meget mine kære synes, at det næsten er værre end døden at være tæt på 30 og single på valentinsdag." For Ellie er singlelivet hårdt arbejde, især når venner og familie blander sig. Chick lit for især yngre kvinder.
29-årige Ellie Knight er single, uden børn og har et job hun hader. Hun forlod sin kæreste Tim et par uger efter de købte lejlighed sammen, og bor nu i en ulækker lejlighed sammen med to bofæller. Hendes venner og søster har allerede stiftet familie, imens Ellie stadig prøver at finde en kæreste ved at gå på den ene Tinder-date efter den anden, uden held. For lykken er jo at være i et forhold, er det ikke? Samtidig kæmper Ellies far også med at være alene efter Ellies mors død. Faderen får nu tiden til at gå med at skrive erotisk litteratur, som han sender til Ellie for gennemlæsning, stik imod Ellies ønsker. "Hot mess" er Lucy Vines debutbog, og den første der er oversat til dansk.
En yderst morsom historie, der på ingen måder lægger fingre imellem når det omhandler onlinedating og sex, fra en ung kvindes perspektiv. Krydret med nutidig jargon og en positiv morale om at en kvinde ikke behøver en mand for at være lykkelig, er denne chick lit perfekt for målgruppen.
Mhairi McFarlanes Det er ikke mig, det er digDen evige brudepige og Lindsey Kelks Den evige brudepige er også sjove chick lit bøger. Andre gode chick lit forfattere er Sophie Kinsella og Helen FieldingMhairi McFarlanes Det er ikke mig, det er dig og Lindsey Kelks er også sjove chick lit bøger. Andre gode chick lit forfattere er Sophie Kinsella og Helen Fielding.