Digte om at leve et liv i transit på hoteller. For læsere af eksperimenterende poesi.
Med digte skrevet på sort-hvide fotografier beskrives hoteller verden over. Der indledes med en liste over kendte mennesker, der døde på hoteller: Walter Benjamin på Hotel De Franica, Coco Chanel på Ritz Carlton osv. Hernæst en kort tekst om hotellets historie og etymologi. De efterfølgende digte veksler mellem stemningsbeskrivelser fra luksuriøse og snuskede hotelværelser, fx digtet "Hotel Dolphin Marina": "en bølge slår mod kanten / kroppen modtager stødet / jeg lader øret hænge mod væggen / flisens uendelige mørke / med to skulderblade / stemmer jeg mig fri af vandet / griber fat om hanen / jeg tæller tre sorte kønshår på kanten / af et bundløst kar". Der er også breve til hotellets ejere og ansatte og en række "hotel performances", henvendt direkte til læseren: "Betragt morgenmadsrestauranten / som et operahus. / Stå på en scene / foran er tomt tilskuerrum. / Lad som om det er helt i orden, / at er ingen er mødt op." Fotos er taget af forfatteren selv.
Her er både humor og absurdisme, når hotellet holdes op som spejl for mennesket. Fotografier og tekster spiller godt sammen.
I Mads Myginds BergamoAlt hvad vi har er minder spiller snuskede hoteller en stor rolle. Claus Høxbroe er en anden digter, som eksplicit udforsker rejsen og hotellet, bl.a. i Alt hvad vi har er minderI Mads Myginds Bergamo spiller snuskede hoteller en stor rolle. Claus Høxbroe er en anden digter, som eksplicit udforsker rejsen og hotellet, bl.a. i .