"I stedet for at Nikolaj Nørlund satte musik til Aidts digte, har Naja Marie Aidt forløst sig som sangskriver med omkvæd og det hele på stærkt album ... Der bliver i disse år lavet ret mange udgivelser, hvor musikere og digtere arbejder sammen. Det kommer der mange fine ting ud af, men det er sjældent, man i den grad oplever en sammensmeltning på sangskrivningens præmisser, hvor digteren og komponisten begge kan tage deres del af æren for den vellykkede fusion ... 'Housewarming' er slet og ret et stærkt album ... Noget af det, der karakteriserer et godt samarbejde, er, at man sætter hinanden fri. Både til at gøre det, man er bedst til, men også til at finde nye sider af sig selv. I dette tilfælde er det måske først og fremmest Aidt, der finder en ny frigjorthed som sangskriver, men for Nørlund med de mange, mange udgivelser i ryggen er der, endnu en gang, tale om at finde frihed og frisk luft i mødet med en andens lyd og temperament".