Bøger / skønlitteratur til børn / humor

Hr. Brum på ferie


Beskrivelse


Hr. Brum og hans venner kommer på en lang rejse - de vil sydpå for at slappe af, men sådan kommer det ikke til at gå!

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. mar. 2017

af

af

Therese Bjerre Ekman

d. 17. mar. 2017

Hr. Brum finder en super billig rejse og tager afsted med sine venner Grævling og Guld-Iver. Nu skal de rigtig slappe af - men sådan går det ikke helt! Billedbog for 3-7 år.

Bogen er nummer 9 i serien om Hr. Brum og hans venner. På en fredelig dag hvor de slapper af hos Hr. Brum, finder han på at de skal på ferie. Han finder en billig tur på internettet og de tager på en lang flyvetur. Da de omsider kommer frem til en dejlig strand, er der en måge der flyver væk med akvariet hvor Guldfisken Guld-Iver bor. For at redde deres ven, må Hr. Brum og Grævling på en vild jagt gennem jungle og op af bjergsider. Det lykkes at få fat i Guld-Iver igen - og så må de desværre flyve hjem igen med det samme, for turen var kun så billig fordi den var så kort. Så var det godt at Grævling fik taget en masse selfies undervejs. Bogen er illustreret af forfatteren.

Hyggelig og godt tegnet historie, som er fuldt på højde med de andre bøger om Hr. Brum og hans venner. Tegningerne har udviklet sig siden de første bøger med Hr. Brum - de er blevet tydeligere i stregen og med flere gode detaljer. Farverne er klare, og der er nok at kigge på på hvert opslag.

Bogen er helt på linje med de 8 andre i serien. Tegningerne minder lidt om Sven Nordqvists, fx i Findus flytter hjemmefra, i deres rigdom på detaljer og i farveholdningen.